Vores logo

AspIN

 

Et studieforløb for unge med særlige behov har fået nyt logo

- derfor ser det ud som det gør.

AspIN er ikke hvad det har været. AspIN er siden starten gik i 2007 som et lille forsøgsprojekt i Vejle vokset sig stor og stærk. I dag er uddannelsesforløbet veletableret med en fast base i Vejle.

Derfor er det også blevet tid til at understøtte profileringen af AspIN med det nyt logo. Altså et symbol, der fortæller historien om AspIN på en ny måde. AspIN er nemlig meget mere end det, AspIN var engang. Overgangen til nyt logo er derfor nødvendig ? og alene det at introducere nyt logo, symboliserer udviklingen. AspIN kunne ikke længere være i sit gamle logo. Desuden understøtter det nye logo beskeden om, at AspIN idag er et veletableret brand, der respekteres for den dokumenterede værdi, forløbet giver eleverne.    

 

Det nye logos fortælling

AspINs nye logo består af to blå arme, der dels understøtter, dels favner det nogle gange sårbare individ ? hvor individdet er symboliseret med den røde prik. AspIN er nemlig først og fremmest individualiseret undervisning i et miljø, der tager hensyn til elevernes særlige udfordringer.

De blå arme giver samtidig plads, og åbner sig mod den verden udenfor AspIN, der handler om uddannelse, job og meningsfuld hverdag. Armene strækker sig opad mod nye mål.

Formerne er runde og bløde. I bunden er figuren tykkest, og symboliserer, at det er her, de unge starter forløbet, og netop på det tidspunkt, har mest brug for støtte og coaching. Efterhånden som individet bliver stærkere og mere sikker på sig selv, arbejder det sig op mod armenes åbning øverst i formen.

Overgangen mellem ude og inde er blid og uproblematisk idet den blå form afspidses i bløde afrundinger ? AspIN hjælper jo sine elever hele vejen videre. Farven blå symboliserer både spirrende nyt liv. Den røde prik symboliserer individet: En rundet, dynamisk enhed placeret i overgangen mellem det indre og det ydre rum ? skole og uddannelse. Farven rød symboliserer her energi, dynamik. Men også menneske i vækst.

 

Credit: Det nye logo er udviklet af designer, grafiker og lektor, Sergio Da Luz Benros, uddannet fra Århus Arkitektskole, designlinien. Det var i øvrigt også Sergio, der udviklede AspINs første logo.